fredag den 10. maj 2013

De er i gang med at mure gavlene op, og det meste af ventilationssystemer er også sat op (10/5-2013, formiddag)

HusCompagniet er i fuld gang med at mure gavlene op på facaden mod syd - ud mod den primære have.



Gibspladerne til loftet vil blive monteret til de tværgående lægter, som det også er begyndt at sætte op. Den blå plast er til at montere dampspærre på.



Det meste af ventilationssystemet er sat op.



torsdag den 9. maj 2013

Så blev spærene rejst, og vi holdt rejsegilde for venner og familie (8/5-2013, eftermiddag)

Så blev spærene rejst. Alle spær på nær sofanichen i husets syd-østlige hjørne er rejst. Det ser super godt ud.



Her ses stuen. I stuen er der sat 15 graders saksespær op, da der skal være skrålofter her. I resten af huset er der flade lofter. Der er opsat en ekstra bærende bjælke (overligger) over køleskabs-nichen. Vi mener, at det skyldes, at stuen er så relativ stor.



Der holdes rejsegilde for venner og familie, og vi takker mange gange for det store fremmøde. Det var fantastisk at kunne vise jer allesammen rundt i vores hus. Folk tog godt for sig af pølserne, og det var rigtig sødt af naboerne, at vi kunne låne deres grill :-) Det er jo også perfekt føde efter en lang arbejdsdag med udsigt til en lang weekend.







Nu sættes der stillads op, så der kan komme tag på huset (8/5-2013, morgen)

Nu sætter håndværkerne stillads op inde og omkring huset, så de kan rejse spær senere på dagen. De siger at de nok skal få rejst alle spærene i dag.








tirsdag den 7. maj 2013

Så er HusCompagniet klar til at rejse spærene i morgen (7/5-2013, eftermiddag)

Spærene er nu lagt op på toppen af væggene og er klar til rejsning i morgen. Der er planlagt rejsegilde i morgen, hvor nogle venner kigger forbi. Vi må håbe, at vejret bliver ligeså fint som i dag, selvom DMI desværre har lovet regn i morgen.  HusCompagniet ser stadig ud til at holde planen.





Til højre i billedet kan man nu se det indhak, hvori køleskabe og ovn skal placeres.



Her ses den åbning, som skal være mellem de to børneværelser til at starte med.



Nu bliver der leveret spær (7/5-2013, morgen)

Nu leverer HusCompagniet spær til huset. Det er ikke rigtig til at finde en fornuftig placering til dem... der er allerede fyldt op på grunden, og der står en bil midt ude foran grunden.



Samtidig arbejder håndværkerne intenst på at sætte de indvendige vægge op. Her kigger man ind ad hoveddøren til entreen.



mandag den 6. maj 2013

Nu sættes der indvendige vægge op (6/5-2013, eftermiddag)

Nu er HusCompagniet gået i gang med at sætte de indvendige vægge op.



Her ses børnenes badeværelse.



Udsigten fra vores soveværelse.

Alle ydrevæggene er sat op, og der gøres klar til at sætte spær (6/5-2013, formiddag)

Nu er alle ydrevæggene sat op. I morgen bliver spærene leveret. På billedet ses de store vinduespartier på den vestlige side af huset.


Håndværkerne er i gang med at banke en ramme af træ rundt på toppen af gasbetonen.