lørdag den 29. juni 2013

Opsætning af køkken, badeværelser og bryggers er i fuld gang (29/6-2013, middag)

Tømmeren har været flittig. Det meste af køkkenet er sat op, men de har ikke modtaget bordpladen endnu. Det tyder desværre på, at der er skader på nogle af de grå-brune køkkenlåger...



Alle elementer på nær bordpladen med håndvask er sat op på børnenes badeværelse. Det er en fed gul farve. Over bordpladen kommer et indmuret spejl, som bliver indrammet af sorte fliser.



Hele bryggerset er sat op. Det ser fint ud.



Nu er vi tilsluttet fjernvarmenettet (29/6-2013, middag)

Igår kom der to smede fra HOFOR og tilsluttede huset til fjernvarmenettet. Man kan se de to sorte rør, som kommer ind i huset. Fjernvarmen er endnu ikke tilsluttet endnu, da der ikke er kommet måler på.



Her ses koblingspunktet. Ledningen bøjer til venstre ind mod huset.

fredag den 28. juni 2013

Nu er de igang med at sætte køkken- og badeværelseselementer op (27/6-2013, eftermiddag)

Torsdag morgen gik tømmeren igang med at sætte køkken-, bryggers- og badeværelseselementer op. Han forventer knap 3 dages arbejde hermed. Torsdag eftermiddag var alle sokler sat op.



Her ses køkkenet. Bagerst i billedet er soklen mørk, hvilket skyldes at alle elementer på den side får en brun/grå låge. Forest i billedet ses vores bardisk. Årsagen til knækket i soklen er, at der ikke kommer skabe i den yderste del af bardisken. Der kommer kun en bordplade, således at der muligt at sidde oppe ved bardisken.



Her ses soklen i bryggerset, hvor vi får en håndvask i midten.



På badeværelserne har vi valgt lidt skrappe farver til lågerne. Den gule er til børnenes badeværelse og den blå er til forældrebadeværelset. Den brun-grå låge til højre er til den ene tredjedel af køkkenet.

torsdag den 27. juni 2013

På nær lidt finish-arbejde, så er der fuget over det hele nu (26/6-2013, eftermiddag)

Hele dagen gik med at fuge. Der er fuget mellem alle fliser og det ser flot ud. Der mangler dog er at blive fuget imellem knæk og i hjørner af fliserne. Det skal gøres med en plastik fuge på et senere tidspunkt. Her ses bryggersgulvet.



Her er i nærbilledet af fliser med fuge, som vi anvender i køkken, bryggers og entre.



De grå fliser på det ene badeværelse.



Den grå fuge er en flot kontrast til de sorte flise inde i brusenichen, hvor man også tydeligt kan se den manglende finish i knækket. De samme mangler er der langs kantfliserne og i hjørnerne langs gulvet på badeværelserne.



Der er også kommet køkkenelementer.




onsdag den 26. juni 2013

Alle fliser er lagt og mureren er igang med fuge (26/6-2013, morgen)

Nu er alle fliserne lagt, så mureren er gået i gang med at fuge imellem alle fliserne. Han forventer at kunne nå at fuge alt på en dag. Vi har valgt en lys grå fuge. Her kigger man ind i den ene bruseniche.



Her ses gulvet på børnenes badeværelse.

Så er der lagt fjernvarme ind til huset (25/6-2013)

NCC er nu færdig med at lægge fjernvarme ind til huset. Det mangler dog stadig koble ledningerne huset til ude i vejen.





tirsdag den 25. juni 2013

Så er murene næsten færdig - i morgen er sidste dag (25/6-2013, middag)

Mureren fra HusCompagniet arbejder hårdt videre. Her er han igang med bad 1. Det skulle han gerne blive færdig med i dag. I morgen skal der kun fuges mellem fliserne.



Et lidt bedre billede af bad 2:



Fliserne op mod hoveddøren:



Fliserne inde i depotet:




mandag den 24. juni 2013

Nu er de fleste fliser lagt (24/6-2013, eftermiddag)

Idag og i går, søndag, har mureren var i fuld sving med at lægge fliser. Han forventer at al flisearbejdet er afsluttet onsdag. I eftermiddags var der både lagt fliser i entre, bryggers og køkken. Desuden var mureren godt i gang med at lægge de sidste gulvfliser i bad 2 (forældrebadeværelset). Det var en stor overraskelse at han var noget så langt, idet vi også var forbi huset i lørdags.



Her ses, hvor der skal være fliser i stuen. I uge 28 kommer gulvmanden og lægger trægulv i resten af stuen.



Fliserne i bad 2: De grå fliser på gulvet er 30 cm x 60 cm og de sorte fliser på væggen i brusenichen er 10 cm x 60 cm.

søndag den 23. juni 2013

Materialerne til fjernevarmen er nu kommet (22/6-2013, middag)

Der er nu kommet materialer til etablering af fjernvarme ind til huset. Det tidligere hus havde oliefyr, så der skal lægges et helt nyt fjernvarmestik fra vejen. HusCompagniet har aftalt med HOFOR, at NCC på vegne af HOFOR graver fjernvarme kablerne ned i uge 26.
Murerne er også kommet lidt videre. Nu er der kommet beton ud på alle de steder, hvor gulvet var ujævnt.

Fjernvarmekablet:



Fjernvarmekablet skal lægges ned langs hækken og frem til hoveddøren



Stuen, hvor der er kommet ekstra beton.



I forældrebadeværelset (Bad 2) er der også kommet ekstra beton på gulvet.



Nu mangler der kun en tagsten (21/6-2013, formiddag)

Det har været en stille uge, men der har været aktiviteter. HusCompagniets håndværkere har været igang med at lægge de sidste tagsten på gavlen. Der mangler nu kun en enkel tagsten og så ser taget ud til at være færdigt. ;-)
Murerne har også været igang inde i huset. Gulvet har ikke været helt plant, så murerne har haft behov for at slibe ned og udjævne gulvet. Det er sikkert derfor, at der ikke er sket så meget murerarbejde i denne uge. De har bl.a. skulle lægge ekstra beton ud i flere af de værelser, hvor der skal være fliser.

Galven, hvor der er sat tagsten op:



Den sidste tagsten til højre mangler:



De hvide markeringer er der hvor gulvet skal udjævnes med beton:



torsdag den 20. juni 2013

HusCompagniets murere er nu begyndt at lægge fliser (20/6-2013, middag)

Murerne fra HusCompagniet er nu begyndt at lægge fliser i huset. Først har håndværkerne slebet og renset gulvet. Herefter er de begyndt at lægge fliser. De har lagt fliserne i brusenichen i badeværelse 2 (forældrebadeværelset). Det ser flot ud. Man kan se, at der er to hjørneafløb i brusenichen.



Fliserne til væggene inde i brusenichen:



Det rengjorte gulv i køkkenet er gjort klar til at få lagt fliser på:

søndag den 16. juni 2013

Hele huset er nu malet færdigt (14/6-2013, aften)

Fredag ved fyraften havde alle vægge og lofter fået to lag hvid maling. Det ser flot og lyst ud. Alle klinker er også blevet leveret, så i næste uge skal alle klinkerne sættes op.



Fredag morgen havde malerne en lang dag foran sig. Hele huset, både vægge og lofter, skulle males en sidste gang inden de kunne holde weekend.



Containeren i det nord-østlige hjørne er blevet flyttet, så nu kan man bedre fornemme den fremtidige flisegang ned langs huset (til venstre i billedet) hen til hoveddøren.



Det udvendige arbejde er stort set afsluttet - på nær de yderste tagsten på den sydlige gavl. Murerne har også fået fjernet de mange overskydende mursten.



fredag den 14. juni 2013

I dag begyndte håndværkerne at male loftet (13/6-2013, middag)

Håndværkerne begyndte i dag at male loftet efter at have sat filt op de sidste par dage. Ved middagstid var hele loftet blevet malet første gang. Både loft og vægge skal males to gang. De har lidt travlt, da de skal være færdige til mandag, hvor flisemureren kommer.


torsdag den 13. juni 2013

Nu er der sat filt op i hele huset (12/6-2013, aften)

Nu har maleren sat filt op på alle væggene. Nu skal de bare males to gange.



Her ses vores soveværelse.

onsdag den 12. juni 2013

Murerne blev 99 % færdige med arbejdet i dag (11/6-2013, middag)

Murerne fra HusCompagniet pudsede hele soklen op i dag. Det ser super pænt ud.  Her under ses et par billeder af arbejdet.



Zoom på hoveddøren:



Vestsiden af huset



Zoom på den åbne terrassedør:



Murerne mangler nu kun at sætte den yderste række tagsten ved gavlen på plads, også er de i mål med det flotte arbejde.