fredag den 19. juli 2013

Monster-vandhanen i køkkenet er nu kommet (18/7-2013, eftermiddag)

Nu har huset igen haft besøg af VVS'eren. Den enorme-monster vandhane i køkkenet er bl.a. kommet op. Det er en slags Quooker, kombineret armatur og vandvarmer fra Grohe Red.



Der er ikke plads til en stor skraldespand i skabet under vasken, idet tilbehøret til armatur med kogende vand fylder meget. Der er plads til 6 l kogende vand i beholderen.



Vandhanen syner stor, men mon ikke det store køkken-alrum kan bære det...



Der er også kommet vandhane op inde på forældrebadeværelset.

tirsdag den 16. juli 2013

Skab og skuffe på forældrebadeværelset er ved at være på plads (16/7-2013, eftermiddag)

Nu har tømmeren fået udskiftet siderne på skabet i forældrebadeværelset, så de nu også er blå ligesom fronten af skabet.



Nu er skabet til vasken på forældrebadeværelse blevet sat op. I skabet vil der være en stor skuffe.



Håndværkerne er godt i gang med at fastmontere paneler og karme. Samtidig lægges fugen oven på panelerne.

Nu er der kommet bordplade op i køkkenet (16/7-2013, eftermiddag)

I dag er der kommet bordplade op i køkkenet med en flot sort vask i bordpladen ud mod stuen. Nu kan det snart tages i brug. ;-) Der er også kommet hul ud til emhætten mellem de to bagerste vinduer.



Nu kan man rigtig se de fine metallister, som er gennemgående i køkkenet og på de to badeværelse, hvilket er karakteristisk ved VH7 designet:



Her ses den sorte vask:



De har også sat bagpladen op bag på opvaskermaskinen og det yderste skab. Endeskabet flugter ikke med soklen på siderne ud mod stuen. I det hele taget mangler der væsentlige justeringer inden køkkenet kan godkendes, men hvis man ser bort fra diverse justeringer og de mange ridser i specielt de mørke låger, så ser køkkenet ganske nydeligt ud.



søndag den 14. juli 2013

Vinduer og døre er nu blevet fuget udvendigt (13/7-2013, middag)

Der er blevet fuget udvendigt omkring vinduer og døre, men de mangler stadig af fuge indvendigt. Man kan godt mærke på indeklimaet, at huset er blevet mere tæt. Det bliver godt at få ventilationssystemet fra AirJet op at køre.






Der er blevet udlagt yderligere isolering på loftet, så der samlet ligger mellem 450 og 500 mm her. Der er god belysning på loftet med en lampe i hver ende af det flade loft.



Der er ikke meget plads over skrålofterne, hvis man skal trække ledninger.

lørdag den 13. juli 2013

De er i gang med at sætte lister og paneler op (11/7-2013, aften)

Nu er hele trægulvet blevet lagt, og det var skønt at gå rundt med bare fødder på det nyvaskede gulv. Der er sat aluminiumslister op mellem rummene. Den blå plastik bliver fjernet, når vi flytter ind.



De er i gang med at fastmontere paneler og karme. Bagefter skal paneler og karme spartles og males.



Der er også kommet lister under terrassedørene.



De mangler stadig at spartle og sætte filt op i åbningen mellem de to børneværelser.

onsdag den 10. juli 2013

Der er nu lagt trægulv i 90 % af huset (10/7-2013, aften)

I går skete der ikke noget, men da vi var forbi her til aften, var der lagt trægulv i alle rum med undtagelse af et børnværelse og et hjørne af påklædningsrummet. Håndværkerne fra Worsø Gulve har haft fart på hele dagen med lægge gulv i hele huset. Det ser rigtig flot ud. ;-)





Der er kommet trægulv i gangen:



Hertil nåede håndværkerne fra HusCompagniet at lægge trægulv i dag. ;-)



Det sidste børneværelse som mangler trægulv.

tirsdag den 9. juli 2013

Der nu kommet gulv i værelse 2 og 3 (9/7-2013, eftermiddag)

Så er Worsø Gulve begyndt at lægge trægulve i huset. De er startet med børneværelset, hvilket de stort set var færdige med, da vi kom forbi. Det var desværre det eneste rum, de kunne lægge trægulvene i, eftersom der var lunker og forhøjninger i betongulvet i resten af huset.



Plankerne er 21 cm brede og 220 cm lange.