søndag den 23. juni 2013

Materialerne til fjernevarmen er nu kommet (22/6-2013, middag)

Der er nu kommet materialer til etablering af fjernvarme ind til huset. Det tidligere hus havde oliefyr, så der skal lægges et helt nyt fjernvarmestik fra vejen. HusCompagniet har aftalt med HOFOR, at NCC på vegne af HOFOR graver fjernvarme kablerne ned i uge 26.
Murerne er også kommet lidt videre. Nu er der kommet beton ud på alle de steder, hvor gulvet var ujævnt.

Fjernvarmekablet:



Fjernvarmekablet skal lægges ned langs hækken og frem til hoveddøren



Stuen, hvor der er kommet ekstra beton.



I forældrebadeværelset (Bad 2) er der også kommet ekstra beton på gulvet.



Nu mangler der kun en tagsten (21/6-2013, formiddag)

Det har været en stille uge, men der har været aktiviteter. HusCompagniets håndværkere har været igang med at lægge de sidste tagsten på gavlen. Der mangler nu kun en enkel tagsten og så ser taget ud til at være færdigt. ;-)
Murerne har også været igang inde i huset. Gulvet har ikke været helt plant, så murerne har haft behov for at slibe ned og udjævne gulvet. Det er sikkert derfor, at der ikke er sket så meget murerarbejde i denne uge. De har bl.a. skulle lægge ekstra beton ud i flere af de værelser, hvor der skal være fliser.

Galven, hvor der er sat tagsten op:



Den sidste tagsten til højre mangler:



De hvide markeringer er der hvor gulvet skal udjævnes med beton:



torsdag den 20. juni 2013

HusCompagniets murere er nu begyndt at lægge fliser (20/6-2013, middag)

Murerne fra HusCompagniet er nu begyndt at lægge fliser i huset. Først har håndværkerne slebet og renset gulvet. Herefter er de begyndt at lægge fliser. De har lagt fliserne i brusenichen i badeværelse 2 (forældrebadeværelset). Det ser flot ud. Man kan se, at der er to hjørneafløb i brusenichen.



Fliserne til væggene inde i brusenichen:



Det rengjorte gulv i køkkenet er gjort klar til at få lagt fliser på:

søndag den 16. juni 2013

Hele huset er nu malet færdigt (14/6-2013, aften)

Fredag ved fyraften havde alle vægge og lofter fået to lag hvid maling. Det ser flot og lyst ud. Alle klinker er også blevet leveret, så i næste uge skal alle klinkerne sættes op.



Fredag morgen havde malerne en lang dag foran sig. Hele huset, både vægge og lofter, skulle males en sidste gang inden de kunne holde weekend.



Containeren i det nord-østlige hjørne er blevet flyttet, så nu kan man bedre fornemme den fremtidige flisegang ned langs huset (til venstre i billedet) hen til hoveddøren.



Det udvendige arbejde er stort set afsluttet - på nær de yderste tagsten på den sydlige gavl. Murerne har også fået fjernet de mange overskydende mursten.



fredag den 14. juni 2013

I dag begyndte håndværkerne at male loftet (13/6-2013, middag)

Håndværkerne begyndte i dag at male loftet efter at have sat filt op de sidste par dage. Ved middagstid var hele loftet blevet malet første gang. Både loft og vægge skal males to gang. De har lidt travlt, da de skal være færdige til mandag, hvor flisemureren kommer.


torsdag den 13. juni 2013

Nu er der sat filt op i hele huset (12/6-2013, aften)

Nu har maleren sat filt op på alle væggene. Nu skal de bare males to gange.



Her ses vores soveværelse.

onsdag den 12. juni 2013

Murerne blev 99 % færdige med arbejdet i dag (11/6-2013, middag)

Murerne fra HusCompagniet pudsede hele soklen op i dag. Det ser super pænt ud.  Her under ses et par billeder af arbejdet.



Zoom på hoveddøren:



Vestsiden af huset



Zoom på den åbne terrassedør:



Murerne mangler nu kun at sætte den yderste række tagsten ved gavlen på plads, også er de i mål med det flotte arbejde.