torsdag den 21. marts 2013

Første møde med byggeleder

I dag havde vi det det første møde med vores byggeleder fra HusCompagniet og deres underentreprenør på grave- og rørarbejde fra Brdr. Hansen. Det vil bare ikke stoppe med at sne, så vores grund er igen tildækket, og det var koldt at holde møde. Gravearbejdet starter op 2. april.

Photo

Vores første indtryk var godt, men som lidt af en vandforsyningsnørd, så vi (mest konen) træt af, at vi ikke kan få en afklaring på vandstikket på grunden. Det er nærmest umuligt, at få en aftale på plads med HusCompagniet omkring rørføring og betaling af vandstik. Denne diskussion har stået på i 3 måneder, og der er ingen som vil tage ansvar og give os et entydigt svar.

Byggelederen var ellers hurtig til at sige, at det var godt at vi var så opmærksomme på, at der skulle udskiftes både vandledning, kloakledning og sættes en ny skelbrønd, så det er i hvert fald noget entreprenøren har fokus på.



Der er opsat elforsyning, men vi venter lidt med at tænde for varmen ellers bliver det nok lidt dyrt i strøm...

Photo

TDC på blot 2 dage leveret 100 m telefonkabel - Også det som kaldes basispakken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar